HET VADERLAND
I
Fugleperspektiv orer den forsvundne 0 Schouwen ANEFO (Luchtfoto)
Kun kanalen kunne
holde vandet ude AJIJ*. (Luchtfoto)
Zeelands Vaben
Et af hundreder al digebrud
Husets gavl er borte Bamesengen stdr endnu pd loftet, men hvor er bamet?
Man md klare sig, som man kan selv med en sadan bdd
Sa hojt stod vandet pd oeme Schouwen og Duiveland
A.N.P.-LUCHTFOTO
T 1948 var der fryd i provinsen
Zeeland, og i hovedbyen Mid
delburg blafrede dël smukke hol-
landske flag muntert for vinden.
Den unge dronmng. havde netop
foran byens vcerdige ródhus, der
var blevet restaursi'et efter krigen,
plantet et trae til minde om be-
frielsen, og befoïkningen só en lys
fremtid foran sig.
Men sadan skuile det ikke blive.
I den skcebnesvangre nat mellem
31. januar og l..februar, kun fem
ar senere i *953, kastedes den
frugtbare j-^'ins pónij ud i
ulykken sammi.: med store dele
af Flandern, Vest-Brabant og en
del af provinsen Midt-Holland.
Det er stadig umuligt at overse
katastrofen, men da billedeme pó
denne side blev taget, kunne man
endnu fra de kajeste punkter i
Rotterdam ikke se andet end vand
og atter vand.
I disse udstrakte vandomróder
ragede kun ensomt liggende garde,
smó landsbyer og de nagne stam
mer langs vejene op over havover-
fladen. Paa hajdepunkterne sas
kun enkélte dyr, men ikke et
eneste menneske. Hele den over
levende del af befolkningen var
blevet fort bort, og naesten alt
kvceg var druknet.
I dette store, tavse rum hortes
kun flyvemaskiners propeller og
motorbödes energiske larm, me-
dens disse - tilharende mange na-
tionaliteter - stadig ilede frem for
at yde hjceV n verden, som
s.?jïtè$ hel: 'm.
Landskabet v.ar et billede af
ubeskriveligt 0de, dét trijkkede
sindet, og man taenkte kun paa de
mange tusinde menneskers lidelser
Men situationen var endnu mere
katastrofal pa de tidligete só fro-
dige oer ude ved havet og iscBr pó
Schouwen, Duiveland, Goeree og
Overflakkee, som sijntes helt op-
slugt af havet. Alt só uendelig
hóblast ud, og man mótte sparge
sig selv, om disse tidligere só srni-
lende oer for stedse ville vcsre
forsvundet fra landkortet.
Men det ville v«re at miskende
hollcBnderne et eneste ajeblik at
tro, at disse ville lade sig erklaere
for overvundne af deres dadsfjen-
de - som jo trods alt ogsó er deres
bedste ven. De befinder sig under
vilkór, som de har kendt gennem
órhundreder, og arbejdet med ud-
bedringerne er allerede só smót be-
gyndt overall under provinsen
Zeelands motto: „LUCTOR ET
EMERGO".
